E:

Telefonens alarm ringer.

Jeg trykker ‘snooze’.

Telefonens alarm ringer igen.

Klokken er 06.50 og den kan ikke skydes længere. Tager håndklædet under armen og bevæger mig i ‘morgentempo’ ned fra mit værelse på 5. Etage mod køkkenet i stuen. På vejen bliver vandvarmeren på det store badeværelse på 1. Lige tændt og håndklædet smidt af.

Efter en obligatorisk kop kogekaffe og som oftest lidt brød, bliver den hurtige skyller klaret på vej tilbage til 5. – Efter tre måneder i et ‘højhus’ finder man rutiner til at klare så mange ting som muligt på en ned og op/ op og ned tur…

‘Morgentempoet’ er nu blevet til morgen stres for at nå på arbejde til kl. 7.45.Tasken pakkes og så er det ellers op på motorbiken og ud i Hanois vanvittige trafik.

Jeg ville blive overrasket, hvis der er noget sted i verden, hvor der er flere motorbikes/ scootere. Hvis Hanoi var en myretue og motorbikesne var myrer, så er det som om der konstant står en og jokker i myretuen. Der kunne sikkert skrives tykke bøger om hvordan man skal køre i trafikken, men man kunne nøjes med at sige: Hellere brug hornet en gang for meget end en gang for lidt. Idet der er meget få lyskryds, bliver hornet mere brugt som et ’her er jeg’ fremfor et ‘flyt dig forhelved’. Men som med de fleste ting så vender man sig til det, og vi har stort set været forskånet for uheld – 7-9-13.

I Børnehaven starter dagen, som den plejer, med morgengymnastik. Resten af dagen forløber også, i store træk, som den plejer. Hele dagen er skemalagt og det bliver der ikke rykket ved (se skema under B). Hvis jeg vil lave aktivitet med børnene, så skal det aftales med mine lærerinder god tid i forvejen, hvilket medfører at spontane idéer er udelukket. Det sværeste ved at være i praktik i Vietnam er dog noget helt andet.

Jeg viste selvfølgelig på forhånd, at der ville være en stor sproglig udfordring, men jeg må sige, at det bliver en større og større frustration. Forstået på den måde, at jo bedre jeg lærer børnene og mine kollegaer at kende desto mere frustrerende er det ikke at kunne snakke med dem. For eksempel når en af børnene kommer over, tager mig i hånden, kigger mig i øjnene og begynder at fortælle mig noget, som jeg kan mærke er vigtigt for ham eller hende, så er det efterhånden ved at være pisse irriterende, for at sige det ligeud, at jeg ikke kan forstå et hak.

Efter en ni timers arbejdsdag, er der ikke overskud til det helt store når jeg kommer hjem. Et par gange om ugen går jeg ned og handler. Et par gange om ugen løber jeg en tur. Ellers er det typisk computeren, der bliver brugt til enten at skrive, skype eller at se en film.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

D:

Lærerinderne skal have en uddannelse for at arbejde i Hoa Thuy Tien børnehave. De skal  minimum have taget college uddannelsen som tager 2 år ellers skal de have færdiggjort universitetet, hvilket tager 4 år. Hvis man kun har collegeuddannelsen på 2 år, kan man udvide den ved at læse videre i halvandet år. Hvis man har taget universitetsuddannelsen på 4 år får man, udover sin løn fra børnehaven et tilskud fra staten.

For at få job i børnehaven skal man først igennem en prøvetid, som man betaler for. Hvis man kommer i betragtning til en fast stilling efter prøveperioden, skal man betale et endnu engang for at få jobbet.

At være lærerinde i børnehaven, kan bedst sammenlignes med at være en blanding mellem en pædagog og en lærer i Danmark. I børnehaven er der undervisning hele dagen fra børnene møder til de går hjem. Det er dog afbrudt af at børnene kan lege lidt med eksempelvis LEGO og udendørs imellem lektionerne.

Meget interessant har vi fået oplysninger om lønningerne for en ansat i børnehaven. Det første år starter man på 4 millioner VND (1040 DKK).  Så stiger man gradvist afhængigt af hvor længe man har været der. Vi fik afvide at en lærer der har den 4 årige universtitets uddannelse og 8 års erfaring i børnhaven får omkring 8 millioner VND (2080 DKK).

Undervisningen foregår ved at børnene sætter sig ned på gulvet om morgnen efter de har udført dagens morgen gymnastik, som er de samme sange og øvelser hver dag. Lærerinderne beder børnene om at sætte sig ned på gulvet og de sætter sig på deres faste pladser hver dag.

Dagens første aktivitet kan foreksempel være stave og udtalelses øvelser. Lærerinderne og børnene hjælpes ad med at sætte stole og borde op og halvdelen af klassen går ud af lokalet for at lave noget andet imens, det kan eksempelvis være computerundervisning.

Børnene sætter sig på stolene, og får hver 4 kort hvor der er ord med to bogstaver på hver kort. Lærerinderne siger så en lyd som et af ordene på kortene skal udtales, så bliver der sagt ”1,2,3” og alle børnene skal så vende det rigtige kort om. Det bliver repeteret en masse gange, så børnene kan det udenad. Efter ca. en halv time bliver der byttet hold så dem som er i computerrummet kommer op og har staveøvelser og omvendt.

Lærerinderne bruger som regel meget tid på at forklare hver gang der skal en ny aktivitet i gang, så børnene forstår hvad det er de skal lave. Der kan dog tit være nogle børn som sidder længe efter de skulle være gået i gang og bare kigger på papiret og ikke ser ud som om de ved hvad de skal gøre.

I disse situationer kommer der sjældent en lærer over til de børn som bare sidder og kigger. Det er først når alle børn er ved at være færdige og kommer op til lærerinden og får rettet deres opgave, at lærerinderne kommer ned til de børn som ikke kan finde ud af det. Når lærerinderne kommer ned for at hjælpe, er de gode til at forklare børnene hvad de skal gøre og hvorfor. De giver sig også god tid til at forklare det til den enkelte, ved at vise hvordan man skal gøre i opgaven og hvorfor.

Det skal dog siges at det sjældent er nogle lange opgaver, så det tager ikke så lang tid at forklare det grundigt til den enkelte. Det kan være svært for lærerinden at skulle give sig lang tid til det enkelte barn, da det er en stor børnegruppe og der sjældent er sat mere end en halv time af til aktiviteten, så lærerinderne bliver nød til at skære alle over en kam og ikke tage for mange individuelle hensyn.

I børnehaven bliver læring prioriteret højt mens leg bliver prioriteret lavere. Der er sat rigtig meget tid af til læring hver eneste dag mens der ikke er sat særlig meget tid af til at lege i forhold til i Danmark. Det sker da at læringen bliver blandet med leg i nogle aktiviteter som eksempelvis Kung Fu hvor der også er plads til fjollerier.

Når børnene får lov til at lege indendørs eller udendørs at det altid bestemt på forhånd hvad de må lege med. Når de kommer om morgnen er det altid LEGO de leger med og der bliver ikke taget andet frem. Hvis de er udendørs bliver der taget nogle legeting med ned som de så kan vælge imellem.

Lærerinderne deltager næsten aldrig selv i legen, men står mest og kigger på. Det kan have noget at gøre med at det er svært at holde styr på så mange børn, hvis man selv deltager i en leg. Vi har dog lokket dem til at deltage i fodbold nogle gange, hvor de var glade og så udtil at hygge sig.

Når vi er idenfor sidder lærerinderne tit og forbereder forskellige ting og har derfor ikke tid til at deltage. Os og de studerende fra Vietnam er næsten altid med når der er fri leg både indendørs og udendørs. Set fra vores kultur er det jo meget vigtigt at lege med børnene, og de elsker jo at når de voksne gider lege med dem.

The Specialcenter

Vi har efter eget ønske fået lov til at besøge Specialcenteret som ligger lige ved siden af vores børnehave.

Institutionen tager vare på børn med specielle behov i alderen 2 – 5 år. Disse børn har diagnoser eller er på vej til at få stillet en diagnose som f.eks. autisme, ADHD, adfærdsproblemer osv. Der arbejdes ikke ligesom i Danmark, med psykologer på stedet som kan stille en diagnose. Det er op til forældrene selv at tage ansvar for at deres barn får stillet en diagnose og kommer på specialcenteret, hvis de har penge til det.

Der er 14 lærerinder ansat på stedet, som arbejder på forskellige etager. På 1. etage er der 12 børn som er på stedet hele dagen altså fra 8:00 til klokken 17:00. På 2. etage kommer der børn som har ikke lige så store vanskeligheder, og som kun har behov for nogle timers støtte undervisning om dagen. Resten af dagen er børnene på 2. etage i ”normale” institutioner. De kommer to gange om dagen, om morgnen og om eftermiddagen.

Lærerinderne på specialcentret gør meget ud af at børnene skal indsluses i normale børnehaver igen efter de har været på specielcentret i mellem 5 – 24 måneder, alt efter individuelle behov.

Ifølge loven må skolerne gerne sige nej til børn med specielle behov, så det kan derfor være svært at få børnene tilbage i skolesystemet, hvis skolerne sorterer dem fra. For at gøre børnene klar til det normale institutions liv starter de med at undervise børnene individuelt. Så begynder man at tage små skridt henimod at undervise flere børn på en gang fordi man håber på den måde at kunne sluse dem ind i det ”normale” institutions system.

Mange af børnene kommer langvejs fra for at være på specielcentret, og nogle børn rejser 40 kilometer hver dag. Derudover er der nogle af børnene som bor hos deres bedsteforældre i Hanoi i hverdagene og kun tager hjem til deres forældre i weekenderne.

Det er forældrene selv som skal betale for en speciallærer, og det koster omkring 2.000.000 VND(ca. 550 DKK) pr. Måned, hvilket langt fra alle forældre har råd til.

Man har på specialcentret lavet en ordning der har hjulpet forældrene til at splitte udgifterne så det bliver 1.000.000 VND(ca. 225 DKK) for hvert forældrepar, så to børn deler en speciallærerinde. En anden løsning for at hjælpe de fattige familier er at sætte et rigt og fattigt forældrepar sammen, det bliver så det rige forældrepar som betaler for speciellæreren, men hun dækker to børn ligesom den første model.

Undervisningen på specialcentret er den samme som i vores børnehave, hvor der både er matematik, kunst, musik osv. På skemaet. Lærerinderne gør det bare mere individuelt og tilpasset til hvert enkelt barn. Ligesom i Danmark kan man hvis børnene ikke er skoleklar, lade dem starte i skole som 7 årige i stedet for som 6 årige. Lærerinderne skal for at arbejde på stedet, have en normal læreruddannelse og derudover et kursus i børnenes specielle behov.

Specialcentrets leder kæmper meget for at hjælpe børn med autisme, og har ca. 800 forældre tilknyttet som hun rådgiver og vejleder. Hun mener selv at der er mange flere børn som har autisme i Vietnam, men som dog ikke har fået stillet diagnosen på grund af uvidenhed.

En ting som vi har undret os meget over var at inspektøren havde et fjernsyn, hvor hun kunne kigge med i hvad der skete i alle rum hele tiden fra sit kontor. Det var lidt underligt, så vi undlod at spørge ind til det.

Da vi havde interviewet inspektøren, foregik det sammen med en lærerinde fra England, som har arbejdet der siden november 2010. Under interviewet stillede hun meget nærgående spørgsmål til vores lærerind fra børnehaven. Den engelske lærerinde ville meget gerne have at der kom flere børn fra deres institution over i børnehaven.

Det lød ikke som om at inspektøren fra vores børnehave havde nogle interesse i det. Vi har fået afvide der er en slags politik i børnehaven om, man kun har 1 special barn pr. Klasse.

Vi gik derover alene senere for at tage nogle billeder af stedet, da det ikke kunne lade sig gøre da vi var der og lave interviewet. Der påpegede den engelske lærerinde igen at vi skulle prøve at gøre en indsats for, specialcenteret kunne få flere børn over i vores børnehave.

Vi tænker at det ville kunne svække deres gode ry som en af Hanoi’s bedste børnehaver. Ligeledes kunne man sagtens frygte, at nogle af de velhavende forældre ville flytte deres børn til en anden børnehave, hvis der kom for mange specialbørn.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

C:

Institutionens hverdag, kultur og pædagogik

Jeg vil lære deres (Hao Thuy Tien Kindergarten) måde at gøre ’tingene’ på. Hvordan ser en almindelig dag ud? Hvilke forskelle er i øjenfaldende i den vietnamesiske kultur og pædagogik i forhold til den danske, jeg har med i ’rygsækken’ – i sin helhed såvel som i institutionskulturen? Jeg har ’pakket min rygsæk ud’, og ’pakker den på ny’ med en god blanding af vietnamesisk og dansk, når jeg skal rejse hjem.

Det vil jeg gøre fordi, at en af mine topprioriteter inden afrejse var at få et nyt perspektiv på pædagogik og kultur. Jeg er her for at lære frem for at belære.

”I’ve got a lot to teach, but even more to learn” – Slug1 (Atmosphere)

Det vil jeg gøre ved at have en ydmyg tilgang til det hele. Jeg vil vise entusiasme for deres tilgang – så længe det ikke overskrider mine grænser – her tænker jeg i første omgang på, hvis man slår børnene. Jeg vil stille de nødvendige spørgsmål, suge til mig og være reflekterende.

UMD

Jeg vil holde en Beat-box work-shop med børnene.

Jeg har set hvordan musik bliver brugt, en hel del, i dagligdagen i forskellige sammenhænge (bevægelse, leg og læring), og har bestemt indtrykket af at, der både er tid og plads til at få gennemført det. Beat-box en kunstform, som fascinerer mig og derfor, forhåbentligt, vil have en motiverende og afsmittende effekt på børnene (det fælles tredje). Tidligere erfaringer har også bekræftet netop dette. Desuden er der en stor sproglig barriere i det daglige arbejde, som igennem arbejdet med lyde og rytme, vil bliver meget mindre.

Jeg har fra begyndelsen af min praktik introduceret børnene til tre-fire forskellige beat-box lyde, som jeg, i hverdagen, kan høre mange af børnene stadig går rundt og øver sig på for dem selv. Jeg vil lave et skrifttegn til hver af disse lyde og komponere nogle simple melodier, som jeg vil lære sammen med børnene. Det skal munde ud i en lille koncert, som afslutning på forløbet, hvis børnene kommer dertil, hvor de føler sig stærke og trygge nok ved det.

Specialisering

Jeg vil i samarbejde med Casper forsøge at skabe mere liv på legepladsen, og generelt mere udetid til børnene. Lave bedre muligheder for at børnene kan lege, have det sjovt, og større chancer for at skabe nye venskaber, gennem de nye aktiviteter.

Det vil vi gøre fordi at børnene hernede ikke har særligt meget udetid, og vejret bliver snart varmere også begynder det at blive ubehageligt at være indendørs mange timer om dagen. Ligeledes vil børnene have godt af at komme ud og røre sig, og få brugt noget energi.

Det vil vi gøre ved at lave nogle fodboldmål og købe nogle bolde til børnene. Derefter vil vi overfor lærerinderne argumentere for mere udetid, på baggrund af de nye aktiviteter. Vi vil selv være deltagende i de nye aktiviteter, og få lærerinderne til at hjælpe os med at få børnene igang med dem.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

B: Institutionsbeskrivelse af Hoa Thuy Tien Kindergarten

Herunder, en lille ’dogme’ præsentation af Hoa Thuy Tien Kindergarten:

Børnehaven Hoa Thuy Tien Kindergarten ligger i distriktet Cầu Giấy som er ca. 7 km uden for centrum. 

På kortende ses placeringen af vores institution i Hanoi.

 

Hoa Thuy Tien Kindergarten er en børnehave hvis primære fokus ligger på læring og omsorg. Børnehaven er delt op i alderstrin, A klasser med børn der er 5–6 år, B med børn der er 4–5 år og C med børn der er 3– 4 år. Der er ca. 400 børn i børnehaven i alt og de er fordelt således: A klasserne har ca. 130 elever fordelt på 4 klasser, B har ca. 170 fordelt på 5 klasser og C har ca. 100 børn fordelt på 3 klasser. Der er altså ca. 30-35 børn pr klasse.

Børnehavens personale er på ca. 60 ansatte, hvoraf ca. 40 af dem er lærerinder og hvor de sidste er delt op i pedel, læge, køkkenpersonale, forstander, viseforstander, tegnelærer, Kung Fu lærer, klaverlærer og sekretær.

Alle ansatte lærere er kvinder, de eneste mænd er pedellen, Kung Fu læreren, tegnelæreren og et par køkkenfolk.

I de fleste klasser er der 3 faste lærerinder, men i klasser hvor der er behov for det, kan der godt være flere. Det er typisk, hvis der er mange elever i en klasse, eller i C klasserne hvor de yngre børn har brug for mere omsorg og pleje.

Ligesom i Danmark er der også nogle børn her, der kan have behov for særlig støtte og derfor brug for en støttelærer. I modsætning til Danmark skal forældrene selv betale for støttelæreren.

Børnehaven ligger under det college som er beliggende lige ved siden af, og de er underlagt regeringens undervisningsministerium, som vist herunder:

Børnehaven er næsten 100 procent brugerbetalt, på trods af at den indirekte ligger under undervisningsministeriet. Det koster 800.000 VND (ca. 200 DKK) om måneden for at have et barn i børnehaven, derudover kommer der kostpenge oven i, hvilket er 25.000 VD(Ca. 6 DKK) om dagen, som forældrene ikke kan fravælge.

Så det koster godt og vel 1.300.000 VND (ca. 340 DKK) om måneden at have et barn i børnehaven. Når et barn starter i børnehaven, forventes det ydermere at forældrene donerer ca. 1.000.000 VND (ca. 260 DKK) til køb af bøger, møbler og andre praktiske ting.   

For at være ansat som lærerinde på stedet skal man have en læreruddannelse. Den kan opnås forskellige måder. Den korte version tager to år på ’worker-school’. Den midterste version tager tre år på college. Den lange version tager fire år på universitetet. For at komme ind på de tre læreruddannelser, skal man først have taget en tre årig highschool uddannelse. Derudover skal man, på henholdsvis college og universitetet, til en optagelsesprøve, hvor sværhedsgraden er højest på universitetet. Hvis man kun har uddannelsen på 2 år kan man læse en overbygning på halvandet år, hvilket er tilsvarende college uddannelsen.

Hvis man har taget universitetsuddannelsen på 4 år, får man udover sin løn fra børnehaven, et tilskud fra staten som ekstra løn. Man er samtidig underlagt undervisningsministeriets regulativer.

Børnene i børnehaven kommer fra middelklassen, hvilket vil sige at begge forældre arbejder og det kan for eksempel være som offentlig ansat eller at have en mindre selvstændig forretning/virksomhed.

Børnehavens samfundsmæssige betydning er omsorg og læring i modsætning til private børnehaver, hvor det udover de nævnte ting også handler om at tjene penge.

Et typisk dagsskema:

Tidspunkter Aktiviteter
07:15-08:00 Lærerne møder, og børnehaven åbner.
08:00-08:15 Fælles morgen gymnastik udendørs.
08:15-08:30 Børnene får et glas mælk.
08:30-10:30 Klassen har en primær og en sekundær aktivitet:Den primære aktivitet kan være: Kung Fu, dans, computer, kunst, engelsk m.m.

Den sekundære kan være: Lære bogstaver, tal, tegne, være udenfor og være aktive, lege på stuen m.m.

10:30-11:15 Børnene rydder op, spiser frokost og gør klar til en middagslur.
11:15-14:00 Børnene sover, vi spiser frokost og har pause til kl. 14.
14:00-14:10 Børnene bliver vækket.
14:10-30 Der bliver serveret snacks.
14:30-16:00 Klassen har igen en primær og sekundær aktivitet som førnævnt.
16:00-17:00 Fri leg og løbende afhentning.
17:15 Klasserne bliver lukket ned og de resterende børn bliver samlet i en klasse.Børnene kan blive hentet helt frem til kl. 20:00, det afhænger af forældrene.
Udgivet i Faglige elementer | 1 kommentar

Forventninger

Jeg forventer at se noget nyt –helt nyt.

Med nyt mener jeg, at jeg rejser til Vietnam, for at lære deres måde at gøre tingene på. Derfor forventer jeg også, at mit praktiksted ikke tager for meget hensyn til, at jeg kommer fra en anden kultur end deres, men samtidig har forståelse for det, og giver plads og tid til at falde ind i det og lære det. Måske er ’nyt’ i virkeligheden et forkert ord at bruge? For når jeg forestiller mig hvordan Vietnam ser ud, så er det billeder af gamle træhytter, fattige mennesker, sol og landbrug med bøfler og håndkraft, der farer igennem hovedet. Det ville i såfald også være nye oplevelser, men jo mere jeg  tænker over det, er det mere noget ’anderledes’ jeg forventer.

Derudover forventer jeg, at skabe nogle gode venskaber, både med dem jeg skal bo med og dem jeg skal arbejde med, og forhåbentlig også nogle derudover med nogen af de lokale.

Der er også en forventning/faktum om at det er et billigt land at leve i, og at jeg i det halve år jeg er afsted, slipper for at vende hver en mønt i lommen.

Der er selvfølgelig også en bagside af medaljen, og det bliver en stor udfordring, ikke at have min seje familie tæt på. Jeg ved fra tidligere erfaringer, at jeg ikke har det godt med at at skulle undvære, specielt min tvillingebror, i længere tid ad gangen.

Det bliver også en udfordring, at skulle bo sammen med fire andre. Jeg ved hjemmefra, at jeg har et behov for at kunne trække mig tilbage og være alene en gang imellem, hvilket sikkert ikke bliver ligeså let i et ’kollektiv’ som i min egen lejlighed i Valby.

I det store hele, forventer jeg mit livs nok største eventyr til dato, og jeg kan næsten ikke vente med at komme afsted.

Udgivet i Faglige elementer | Skriv en kommentar

En ny ven..

d. 26.1.

Casper og jeg tog ved 12.00 tiden ud for at finde en trådløs router. Vi havde ikke lagt nogen form for plan, udover bare at gå derudaf og spørge lidt til højre og venstre. Vi fandt hurtigt ud af at det ikke var ligetil at finde, der var masser af telefon butikker, hvor vi stoppede ind og forhørte os, hvilket ikke førte nogen steder. For enten forstod de slet ikke hvad vi mente eller også sagde de noget på vietnamesisk og pegede i, hvad der efter femte gang, virkede som en tilfældig retning.

Vi havde gået en times tid på denne her måde og var igen inde og spørge om de havde hvad vi ledte efter, denne gang på en internet café, og her vendte heldet. Her mødte vi ‘Neo’, det var hans kælenavn – som Keanu Reeves fra The Matrix. Han arbejdede der ikke, han var der bare for at træne, og han fortalte at han lige havde været i Kina for at deltage i verdensmesterskaberne i et online shot ‘em up game, der hed CrossFire hvor ham og hans crew havde fået en 2. plads! Men det startede med at Casper og jeg hoppede op bag på hans scooter og kørte med hjem til hans familes lejlighed, for så at stille scooteren der og køre videre i taxa. Jeg må indrømme at det ikke var helt uden bekymring, men han var skide sød og imødekommende og bekymringen blev også hurtigt til ren og skær optur. Neo er 21 år og kunne både forstå og snakke engelsk, og i taxaturen fortalte han blandt andet om hvor sikkert Vietnam er. Der findes tilsyneladende hverken bandeopgør, skarpladte pistoler, selvmordsbombere eller terrorister! 🙂 Tilgengæld får de vist udlevet deres terrorisme i trafikken. Det skal opleves for helt at forstå! Jeg vil sige det på den måde, at jeg endnu ikke har været enig i nogen af de beslutninger vores taxa chauffører indtil nu har truffet..! Jeg kan bero jer med at det ikke går hurtigere end ca. 40km/t. og det er hvad man kan kalde indforstået kontroleret kaos. For når chaufføren finder ud af at det hurtigeste er at lave en u-vending på hovedvejen, så holder de sku tilbage i den modsatte køreretning og det er oven i købet vores chauffør der dytter – det skal opleves!

Tilbage til Neo og vores router-jagt. Efter en kort taxatur, som kostede det halve af hvad vi har været vandt til (ca. 10 kr.), kom vi til en elektronik butik i fire etager. Vi nåede lige indenfor, et hurtigt kig, for så at lade Neo konstatere at det var alt for dyrt og at vi kunne få det til det halve et andet sted. Han stod ligefrem og undskyldte for at have brugt vores tid på det. Vi fandt hurtigt en ny taxa – note til turister: Find en vietnameser der kan lidt engelsk og er frisk på at hjælpe og det hele går hurtigere og billigere! De er allesammen utroligt hjælpsomme, men de færreste kan ikke andet engelsk end dollars..

Nå men, vi fandt en taxa kørte til den billige butik. Ganske rigtigt fik vi her vores billige router – 300.000 vietnamesiske dong – i modsætning til de 1,2 milloner den kostede det andet sted, så nogen af de sparede penge brugte jeg på et head-set, som jeg kan bruge til Skype.

Bagefter tilbød vi at tage ham med ud og spise, som tak for hjælpen, men han var nødt til at tage hjem til familien – der havde han også lige brugt to timer på at hjælpe to totalt fremmede – find lige det i Danmark!

Casper fik hans nr. og han fik Caspers, for dumme mig smed min tlf. væk igår..! Jeg køber en ny imorgen, de er ikke så dyre. Det værste ved det er at miste alle mine billeder af Ajda:( Han inviterede os hjem til ham imorgen, til lidt gameing og så studerede han til at blive filminstruktør og havde en kort-film han havde lavet, som han gerne ville vise os.

Udgivet i Fritid | 1 kommentar

Obligatoriske elementer i rejsebloggen

 

 A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) – det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… – den største faglige udfordring tror jeg bliver … (inddrag her dine forventninger til kulturens betydning såvel som den praksis som du forventer at møde) – den største personlige udfordring tror jeg bliver … – min største bekymring er … – Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … – Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok . – Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket … beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet.

B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. – hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, – hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen – hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). – er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? – er der forældrebetaling/brugerbetaling? Hvilke faggrupper arbedjer i institutionen. – Normering

C: Beskriv dine reviderede læringsmål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig, hvad vil du gerne vide og kunne? Hvilke faglige begrundelser er der for mine mål? Hvilken viden vil du få brug for at nå dine mål? (hvis muligt: så husk at inddrage din specialisering og det tværprofessionelle element) Hvordan vil jeg arbejde med mine mål? Hvordan bidrager dit pædagogiske projekt til dine mål? Hvilke situationer skal du sørge for at sætte dig selv i for at opnå disse mål? Har du holdninger der skal bearbejdes for at dette kan lade sig gøre? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) – hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen – hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark – (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) – hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? – er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger – hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte – hvilke sider af læringen lægges der vægt på – hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig – hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

F: Om kulturen. (Efter 16 uger) – hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det noget betydning)? – hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? – hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? – hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? – Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

G: Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?

H: Dit pædagogiske projekt. Tjek punkterne i projektdesignet. Læg gerne billeder af dine observationer, dit forløb, dit materiale mm. Sørg for så meget dokumentation som muligt. Sørg for at have ledelsens opbakning for dit/Jeres projekt.

I: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? – Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? – På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? – hvorledes reagerer du i fremmede forhold – Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig – andet

J: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

Udgivet i Faglige elementer | 1 kommentar

slide kodeord

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

video

http://www.youtube.com/watch?v=nRt9qdW3ge8

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hello world!

gotjamn – whoop

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar